Der har været fuld gang i hæklenålen de sidste par måneder. Som skrevet i et tidligere indlæg er jeg igang med et hav af tæpper. Jeg ved ikke, hvad det er med mig og tæpper. De drager mig. Jeg får hele tiden lyst til nye tæppeprojekter. Jeg elsker ideen om evighedsprojekter, så der konstant er noget at kaste sig over, når jeg går død i det igangværende projekt - og det gør jeg altid på et eller andet tidspunkt.
Det lykkedes mig endelig at knække koden til det her mønster:
Jeg så det første gang hos
Busters mors verden, og jeg var solgt på stedet! Det kiksede dog for mig, de første gange jeg forsøgte mig med mønsteret, men nu kører det bare derudaf.
Jeg har også fået taget mig sammen til at sy alle mine fine blomster hexagoner sammen. I hånden. Gaaaab! Særligt enerverende blev det, da jeg opdagede vejledningen til at hækle dem sammen i sidste omgang as you go, og der stadig lå en ordentlig stabel færdighæklede hexagoner og grinede af mig. Nå, men syet sammen blev de, og så kunne jeg gå igang med at hækle nye og hækle dem sammen med de allerede samlede. Stor fryd, og jeg synes, det bliver så smukt, så smukt.
Jeg finder, som så mange andre, stor inspiration rundt omkring i blogverden. Hos
dejligheder blev jeg inspireret til dette tæppe:
Og her hæklede jeg hexagonerne sammen i sidste omgang fra starten af. De er hurtige og nemme at hækle, men da jeg løb tør for sort garn, gik jeg i stå, og selvom garnlageret er fyldt op igen, holder det lige pause lidt tid.
Det nyeste tæppeprojekt er inspireret af
Lutter idyl, og de firkanter har jeg jo prøvet før, da jeg hæklede
kusinetæppet. Denne gang hækler jeg dem i Kauni uld, og jeg nyder, at jeg kan mærke, firkanterne er blevet meget lettere at hækle, end da jeg hæklede dem for et års tid siden.
I disse dage har jeg hæklet disse grannysquares sammen, og jeg er igang med at hækle kant på nu. Nu havde de ligget og grinet af mig i sååå lang tid, og jeg besluttede, at NU skulle de samles. De bliver til et babytæppe i størrelsen, så nu må vi se, om der kommer en baby i vennekredsen, der kan få glæde af det.
Ellers går dagene med forskellige lockout-aktioner. Glæder mig enormt meget til at komme på arbejde igen og se alle mine skønne elever. Særlig min 3. klasse savner jeg, da jeg har haft dem siden 0., og skal sige farvel til dem, når de rykker på mellemtrinnet efter sommerferien...
Hyg jer!