Erna-Marie

Min blog er opkaldt efter min farmor. Hun kunne ALT med nål, tråd og garn. Hun kunne hækle, sy, strikke, brodere, you name it. Hun forsøgte altid at lokke mig til at lære det, men som barn var jeg totalt drengepige og synes, det var pænt yt at strikke og sy. Nu fortryder jeg, at jeg ikke lærte det ordentligt af hende dengang. Men jeg tænker, at hun sidder oppe på sin sky og frydes over, at jeg nu har fundet glæden ved håndarbejde.

Her er clutchen, jeg er igang med. Den bliver nok mindre, end den egentlig skulle, ford jeg har ikke en nål 4, så den er hæklet på 3,5. Tæppet nedenunder er forresten hæklet af min søde mor. Et barnevognstæppe til datteren. Så fint!

Udsigten fra mit køkkenvindue. Jeg elsker, at jeg endelig har fået et vindue i køkkenet. Kan kun glæde mig til, at æbletræet derude springer ud.

Og så lidt billeder af ungernes værelser, hvor der jo stadig mangler lidt...:




Datterens værelse




Sønnens værelse

 Men nu er det jo plusgrader, så mon ikke der skal filtes og males i weekenden?

Det tog 100 år at fritlægge murstensvæggen i køkkenet, men det var besværet værd, synes jeg.