lørdag den 19. maj 2012

Miniferie

Årh, hvor jeg elsker sådan nogle små ferier, som man helt glemmer, men så bliver så glad for, når de dukker op.

Herhjemme slappes der. Der roder overalt, ungerne er konstant sultne/tørstige/trænger til underholdning og får alt for mange sodavandsis, men vi HYGGER!

Manden har søreme klippet vores monster af en hæk (dødsbo-hjørnegrund, need I say more...) og nøj, hvor har det pyntet. Nu er den faktisk pænere end naboens.

Jeg er gået igang med et evighedsprojekt, der siger spar to, men det er sjovt at hækle og med dobbelt tråd og pænt tyk nål, går det rimelig tjept:


Opskrift på tæppet kan findes her

Jeg har også hæklet min allerførste dollie (er det sådan, de hedder?). Opskriften er fra et gammelt hæklehæfte.


Og så leger jeg med firkanter for tiden. Dette er mit første forsøg på firkanter (eller lapper) med huller i hjørnerne. Jeg har dog lavet en fejl i denne - har misset et par masker, så den buler noget. I aftes knækkede jeg imidlertid koden og fik lavet nogle rigtig fine lapper. Hvad de skal bruges til, ved jeg ikke endnu...


Opskrift kan findes hos lutteridyl

Og så leges der med perleplader i det lille hjem:



Nå, jeg må videre med servicering af unger, lapper og evighedsprojekt...

:-)

3 kommentarer:

  1. Nøj et flot tæppe du er i gang med! Er også dejligt at have sådan et evighedsprojekt at hækle på ind imellem alt det andet. Kh Lille Dukke Bruse.

    SvarSlet

Jeg bliver superglad, hvis du skriver en kommentar!