1: Julehygge!
2: Hæklet julekugle
3: Ungernes pakkekalendre. Tog sin tid at pakke ind sent fredag aften. Plejer at være i god tid men i år glippede det. Lavede så også lige en kalender til min mor så 3 gange 24 gaver skulle pakkes ind... Var færdig kl 1 om natten. :-)
5: hjemmelavede pebernødder. Mums, var første gang jeg prøvede det.
Viser opslag med etiketten mor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mor. Vis alle opslag
mandag den 3. december 2012
lørdag den 20. oktober 2012
Lidt af hvert
Blot lidt stemningsbilleder fra huset. Lyset har jo af og til været dejligt.
Vi har fået sat en magnettavle op. Den er fed at skrive ugeplan og indkøb på. Og særligt datteren (og veninderne) nyder at skrive på tavle!
Min søde mor har hæklet denne skønne kanin til datteren - efter datterens design-anvisninger. Jeg er vild med den. Og datteren sover med den hver nat og har haft den med i skole. :-)
Mormor har også hæklet små ugler til ungerne. Sønnen fik denne i grøn.
Ferie er for mig lig med tid og overskud til at hygge med at lave mad og bage. En formiddag lavede datteren og jeg (faktisk mest datteren) disse lækre scones.
:-)
tirsdag den 18. september 2012
Et lækkert link - hæklede dukkesko
Tjek lige de her skønne hæklede dukke-sko!
Jeg er helt pjattet med dem! Det er min søde mor, der har været igang med hæklenålen. Se mere og få opskrift HER
Ellers bare et hurtigt pip fra mig. Håber, der kommer et lidt længere indlæg i morgen...
Ses derude.
onsdag den 29. august 2012
Syede gaver
Vi har travlt for tiden. Som i pyha-hverdagsræs-henten-og-bringen-møder-og-arbejde-travlt. Derfor er her noget stille på bloggen. Desværre. Jeg savner det. Og jeg savner at have tid og energi til kreasysler. Hvis jeg er heldig, orker jeg lige at hækle en række kusinefirkanter sammen om aftenen, men så heller ikke mere...
Nå, men ikke mere brok fra mig. For noget tid siden hæklede jeg et iPhone cover til en sød kollega. Nu har hun syet mig dette fantastiske penalhus! Jeg er VILD med det. Jeg elsker stjernerne, den gule lynlås, det prikkede for, den lille strop, størrelsen, ALT. Før havde jeg et alt for lille og dumt penalhus, som dagligt irriterede mig. Dette er lykken. Og det var pakket så fint ind med neonpink snor og stribet maskingtape. Var da lige en tirsdagslykkespreder!
Og jeg elsker, hvordan det matcher min gule Kähler-kop...
Min søde mor har også været igang med symaskinen og syet disse dejlige frugtposer til ungerne. Det er jo skønt, når nu man elsker hjemmesyede ting, men bare ikke kan få taget sig sammen til at sy selv...
Vi har høstet kartofler i haven. Og sikke en himmerrigsmundfuld! Små, søde og faste. Med salt og smør. Selv datteren, der ikke er udpræget kartoffelelsker, med mindre de er druknet i hvidløgsdressing, nød disse små guldklumper.
Og æbletræet bugner med smukke, røde æbler. Tror, vi skal på rov i weekenden, når der er ro og tid og fred. Mon ikke vi så skal bage en æblekage? :-)
God dag derude!
mandag den 13. august 2012
Back to school!
Så er ferien definitivt slut. Jeg startede dog skoleåret med en omsorgsdag, da sønnen havde første skoledag i 0.a. Stor dag! Men i morgen skal hele familien ud af døren kl. 7.00 og er sent hjemme og er trætte og skal til badminton og fodbold og lave mad og smøre madpakke og huske at pakke tasken og forberede undervisning og og og... Pyha, er allerede helt forpustet ved tanken. Kunne da godt lige bruge et par ekstra ugers ferie. Nå, men jeg har altså lavet en madplan for ugen for at undgå lidt af hverdagsstressen. Det viser sig så, at jeg allerede i dag afviger, og vi får spaghetti med kødsovs i stedet for lasagne, for jeg havde glemt at købe revet ost... Men jeg håber, planen holder for resten af ugen.
I går fik jeg endelig ordnet et projekt, der har ligget og ventet lææænge. Og det tog jo kun et splitsekund. Datteren har i umindelige tider ønsket sig en opslagstavle, og den blev indkøbt i maj. Men den skulle jo lige pimpes lidt op, da den er temmelig kedelig i kork.
Sådan så den ud først:
Og sådan ser den ud nu. Men et fint stykke stof klipset på. Datteren er lykkelig!
Jeg fik også hæklet en lille piphans til en sød pige, der blev 6 år i går. Hun havde sådan ønsket sig en lille, blå fugl magen til én, jeg hæklede til datteren for lang tid siden.
Mormoren har også været flittig og syet bloomers til datteren og datterens build a bear (med hul til hale). I det fineste æblestof, jeg købte i sin tid. Men jeg får bare aldrig taget mig sammen til at tage hul på syeriet...
Nå, jeg må ud til spaghettien.
Hyg jer!
tirsdag den 7. august 2012
Vinder af give away!
Så blev det jo min fødselsdag! Hurra til mig! Dette blot et hurtigt indlæg. Skal bage kage og gøre klar til gæster i aften.
Nå, men det var jo også i dag, der skule trækkes en vinder af min lille give away. Og hvor er jeg glad og beæret over, hvor mange der har deltaget og alle jeres søde kommentarer. Tak! Velkommen til alle de nye læsere!
Jeg lavede en hel oldschool lodtrækning, hvor alle jeres lodder blev skrevet på små sedler.
Nå, men det var jo også i dag, der skule trækkes en vinder af min lille give away. Og hvor er jeg glad og beæret over, hvor mange der har deltaget og alle jeres søde kommentarer. Tak! Velkommen til alle de nye læsere!
Jeg lavede en hel oldschool lodtrækning, hvor alle jeres lodder blev skrevet på små sedler.
Lodderne kom i hækleposen:
Som blev godt rystet:
Og vinderen blev trukket! Og det blev:
Mette med bloggen Hvisvindenvender. STORT TILLYKKE!!!
Send mig en mail med din adresse, så får jeg præmien sendt af sted i løbet af ugen!
Nu vil jeg hurtigt smutte videre i dagens tekst. Men I skal da lige se en lille gave, jeg fik af min søde mor i formiddags:
Skøn dug, dejligt viskestykke og to lækre hæklenåle. Mmmmm! :-)
Og forresten: I aftes (nat) blev jeg omsider færdig med de formålsløse firkanter, som nu bliver til et kusinetæppe og altså ikke er formålsløse mere. Og hvilken fryd! Nu skal der blot hækles kant, bort og hæftes tonsvis af ender. Men jeg kan se en ende på det.
Forhåbentlig kommer der et lidt længere og mere udførligt indlæg i morgen. Måske med billeder af flere fødselsdagsgaver!
Hav en dejlig dag.
mandag den 30. juli 2012
Lækre tæpper med historie
Jeg har en svaghed for tæpper... Ligesom jeg har en svaghed for kopper, kander, tasker, tørklæder, æsker, dåser, paddehatte og og og (men faktisk ikke sko)...
Nå, men jeg elsker altså virkelig tæpper og har efterhånden en hel del. Men nogle tæpper er mere særlige end andre. Disse to har en hel speciel plads i mit hjerte. Det lilla i bomulds-oldemorsfirkanter hæklede min søde mor, da hun ventede mig i 1978. Det er i barnevognsstørrelse og ligger nu og pynter (dækker) over et meget beskidt hvidt sofaarmlæn. Det cremefarvede er også min mors værk og strikket i det lækreste bløde, bløde, bløde uld. Min mor strikkede det, mens jeg var gravid med sønnen og nøj hvor har vi haft stor glæde af det. Sønnen er novemberbarn, så han levede de første mange måneder svøbt i dette tæppe, der er pænt stort (altså større end barnevognsstørrelse).
Da jeg ventede datteren hæklede min mor et oldemor-firkant-tæppe à la mit gamle lilla babytæppe. Vi syntes, det var sjovt, at både jeg og ungerne havde et tæppe, der var 'vores' - et der kunne følge os gennem livet (som de lilla firkanter har fulgt mig). Men men men en blæsende efterårsdag, da vi var ude at gå med barnevognen, blæste/faldt tæppet ud under barnevognen. Spørg mig ikke, hvorfor det overhovedet lå dér og ikke ovenpå datteren... Da vi kom hjem opdagede vi, at tæppet var forsvundet! Vi gik turen igen og igen for at finde tæppet, men det var pist forsvundet. Argh! Derfor hæklede min mor dette stribede tæppe som erstatning. Vi blev enige om, at det nye tæppe IKKE skulle være i firkanter og ligne det forsvundne. Der måtte en hel ny tæppestart til. Og jeg er rigtig glad for det stribede, som ny pynter på (dækker over) vores meget beskidte hvide puf.
Robert er nu praktisk taget færdig. Han mangler blot at få syet arme på.
Derfor syntes jeg, det var helt ok at få fingrene i mit nye Paris garn. Jeg gik i en sen aftentime igang med denne firkant. Og jeg ved godt, jeg har gang i alt for mange projekter... Tænker det er helt indlæg i sig selv: Uafsluttede projekter. Zigzagtæppe, firkanttæppe (eller firkanter uden formål), hæklet cirkelpude, trekantpude etc etc etc. Men sådan må det være. Lidt efter lidt bliver tingende vel færdige...
| Fesne farver og uskarpt foto. Farverne er virkelig lækre i virkeligheden. |
Opdagede lige, at min kaffekop matcher min dug... He he...
mandag den 9. juli 2012
Nu ikke så firkantet!
Er efterhånden til vejs ende med mine hæklede trekanter, og jeg tror, det bliver en rigtig skøn pude. Jeg går nu og overvejer, hvilket stof der skal på bagsiden...
Og så var jeg liiiige nød til at fylde lidt op i garnlageret... Alt garnet er købt hos yarnfreak Jeg elsker deres bomuldsgarnskvalitet (langt ord...). Det er første gang, jeg forsøger mig med Kauni uldgarn. Aner ikke, hvad jeg skal lave ud af det, men måtte bare eje et par nøgler.
Min mor har jo denne her skønne kælder fyldt med garn, stof og andet kreagejl. Og hver gang datteren er på besøg (og det sker rimelig tit), kommer hun hjem med noget nyt fra mormors gemmer. Jeg tror egentlig, mormoren er ret godt tilfreds med, at sådan en 9 årig tøs er vild med hendes kreationer... Denne gang var det et hæklet bamsetæppe og pude samt en meget nybagt hækle-mor.
mandag den 2. juli 2012
Hæklet etui
Jeg har hæklet et hæklenåls-etui til min mor. Jeg har fulgt denne opskrift. Nøj, hvor laver hun bare nogle fede ting! Jeg har lyst til at kaste mig ud i ALT, hvad hun fabrikerer. Resultatet bliver dog overhovedet ikke i samme liga, men jeg er nu okay tilfreds - på trods af at flapperne blev for korte, ikke sidder lige over hinanden og visse andre skønhedsfejl... Min mor blev glad for etuiet, og det er jo det vigtigste.
Abonner på:
Opslag (Atom)



