Først: Tusind tak for alle jeres søde fødselsdagshilsner. Det var rigtig sødt af jer! Jeg havde en virkelig dejlig dag, skønt vejret (meget ulig min fødselsdag) nærmest var efterårsagtigt...
Datteren kom hjem fra frit med dette fine knyttede armbånd.
Af manden fik jeg denne fine pakke:
Som indeholdt denne fine æske:
Som indeholdt dette smukke, smukke ur!
Ærgeligt, at billedet er uskarpt... De fine øreringe fik jeg af datteren. Hun havde selv købt dem på et loppemarked i søndags (that's my girl) og var meget stolt, da det er første gang, hun køber en gave.
Fik også disse to fede halstørklæder. Efterår, kom an!
Og gavekort til champagnebrunch for to. Mmmmm perfekt gave til børnefamilie med at for lidt tid til kæresteri.
Menuen stod på grillet culotte og lakseside, ovnbagte kartofler og rødbeder, tzatziki, salat og humus! Masser af humus!
Til dessert fik vi mandelkage med flødeskum og friske bær og disse blåbærsnitter:
Er egentlig bare hindbærsnitter med blåbærsyltetøj i stedet for hindbær. De smagte rigtig godt. Glasuren var farvet rosa med hjemmelavet rabarbersaft. Unger var vilde med dem!
Jeg har gjort nogle ret gode køb på Trendsales her på det sidste. Bland andet disse tre fantastiske broderier i rammer:
Jeg er helt pjattet med dem. Indtil videre står de i stuevinduet, og jeg er fuldstændig ligeglad med, at det egentlig er børnebilleder. :-)
Jeg har også købt dette fede køkkenur og glæder mig, til det kommer op og hænge:
Var i Søstrene Grene og fik hamstret lidt bomuldsgarn
Og en papæske:
Mine grannyfirkanter er pt på standby, da jeg SKAL blive færdig med kusinetæppet, før jeg fortsætter med dem. Men jeg er helt vild med farverne i disse:
Til gengæld har jeg givet mig selv lov til at hækle små doilier, når jeg trænger til et kusinetæppe-break.
Nå, men i dag står den på det her:
Forberedelse, forberedelse, forberedelse! Der venter en del arbejde i den her uge...
Så må nok hellere gardere mig med rigeligt kaffe. Er temmelig flad i dag, da det blev dejlig sent i går.
:-)
Hav en dejlig, blæsende dag!