torsdag den 5. april 2012

Hæklet kylling

Skønt med lidt forårsvejr!

Min have myldrer med blomster, buskene har knopper, og der flyver sommerfugle omkring! I dag plukkede jeg tulipaner, og jeg har også haft plukket hyacinter. Årh, det er bare så overdrevet fedt, når man aldrig har haft have før! Og jeg er spændt på, hvilken farve tulipanerne er, når de springer ud. Og jeg er spændt på, hvilken farve, rhodendrendonen har. Og alle de andre busker og træer og blomster. Er jo lidt sjovt at købe hus om vinteren, for så er der virkelig overraskelser i vente, når tingene springer ud. Vi har forresten også rabarber i haven - de ser allerede fine ud.

Nå, som lover kommer her et billede af Kylle:


Den var dejlig nem og overskuelig at hækle. Og synes, den er så sød!

Smykkerne, som trænger til en sortering...

Jeg elsker, elsker, elsker min vindueskarm. Fik jeg sagt, jeg altid har boet i lejligheder? Og faktisk har jeg kun en kort årrække haft vindueskarm, så nyder mine karme.

Her ses Olga - eller lidt af Olgas... Godt blandet med garnsamlingen, der vokser støt og roligt (nu har jeg to kurve). Mangler stadig Olgas 3 sidste ben. Og de er bare så svære at komme igang med. Er igang med en robot fra min nye bog 'Hæklerummet', så Olga må ligge lidt endnu...

I går fik jeg taget hul på kælderhelvedet. Fik tømt en hel masse kasser. Sat på plads i de kontor/krea-reoler, der er sat op i kælderen og fandt en hel del af ungernes bøger. Og så dukkede kassen med symaskinen op! Yiha! Og sammen med den en hel masse strikkepinde, lidt garn og to helt ubrugte hæklenåle - stadig i emballage! Nu er de indlemmet i familien og skal nok blive brugt flittigt.


2 kommentarer:

  1. Hvor er jeg bare imponeret over så god du er blevet til at hækle på så kort tid. Det giver mig mod på også at kaste mig ud i det! Jeg er ny i blogland men har nu meldt mig som fast læser. K.h. Christina

    SvarSlet
  2. Hej Christina
    Tusind tak! Jeg er jo også ny herinde og får desværre slet ikke skrevet så meget, som jeg egentlig gerne ville...
    Kh Eva

    SvarSlet

Jeg bliver superglad, hvis du skriver en kommentar!