mandag den 16. juli 2012

Gaver!

Lidt forskellige billeder fra en dejlig weekend, hvor vi holdt housewarming (i lørdags). En fantastisk dag/aften/nat i haven med masser af skønne mennesker.

Vi lavede langtidsstegte nakkestege (pulled pork, mums), salatbuffet, bagte kartofler, pølser og brød. Og så var der fadøl, Asti, kun et par enkelte småbyger, legende børn og lækre gaver! Vi fik blandt andet 6 Kähler Nano kopper (og endnu 2 af de lyseblå, som jeg bytter), en Kähler vase (åh, åh, I'm in love!), en smuk udplantningsrose, lækker bornholmsk lakrids, hjemmelavet hyldeblomstsaft, en smuk blå glasvase fra Bornholm, tilskud til en hængekøje (kattekortet) og meget mere, som der kommer billeder af senere.

Nu er vi matte og mætte af fest og gæster og forberedelser, men det var det hele værd. En skøn housewarming!

Tøsen valgte at tage på frit i morges og lege og sige farvel til en elsket pædagog, der stopper. Sønnen hygger herhjemme. Manden maler karme og paneler i gangen, og jeg hækler en lyseblå bror til Roberta. En kollega så Roberta og bestilte straks en Robert til sin søde søn. Jeg bliver så glad og stolt, når nogen gider eje mine hæklerier, så jeg siger aldrig nej til et bestillingsprojekt. Og jeg kan virkelig mærke, jeg hækler hurtigere nu, end da jeg hæklede Roberta. Er allerede færdig med den første side, og jeg startede i morges...




Har kastet mig ud i at lave collage i Picasa, og de fleste af billederne er taget og behandlet med/i Instagram. Er meget sjovt legetøj...
Posted by Picasa

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg bliver superglad, hvis du skriver en kommentar!