lørdag den 4. august 2012

Hæklet robot og flere firkanter...


Så blev Robert færdig. Jeg synes, han er blevet rigtig fin, og heldigvis blev modtagerens mor (som havde bestilt ham) også vældig tilfreds.


Som en lille ekstra feature har denne robot den søde modtagers fødselsdato broderet på maven samt hans forbogstav (som jo også er Roberts forbogstav :-))


Det skrider langsomt fremad med de formålsløse firkanter... Årh jeg er kørt noget så død i dem. På nål 2½!!! Altså, hvad tænkte jeg dog på. Særligt efter jeg er begyndt at hækle granny firkanter med bomuld 8/8 på nål 4, virker disse firkanter håbløst langtrukne og fnidrede... Nå, men jeg har dog alligevel fået hæklet lidt flere. Og efter billedet er taget, har jeg hæklet rosa kant på ca. en tredjedel af dem, så det skal nok blive et tæppe. Tror jeg nok, måske... (eller en stor pude???)


Jeg fandt en nem, nem opskrift på hjemmelavede kokosmakroner, jeg bare måtte forsøge. Mmmm, den smukkeske kridhvide kokosmarengsdej.



Og de smagte formidabelt. Jeg havde ikke helt nok kokosmel, så mine blev altså lidt mere maregnsagtige end makronagtige, men det gjorde nu ikke mig noget.


Lidt høst fra køkkenhaven. Var så glad, da jeg trak disse smukke forårsløg op - indtil manden kom hjem og sagde, at det skulle være porrer... De skal nok have lidt længere tid i jorden...



HUSK min give away. Indtil videre er der 2 deltagere, så vinderchancerne er FORMIDABLE!



I morgen har min mor og jeg en loppestand på byens gode loppemarked. Jeg tror, det bliver hyggeligt - hvis vi undgår regn!

Hyg jer!

2 kommentarer:

  1. Sikke dog en herlig robot!

    Laver du sådanne på bestilling, og hvad koster den så?

    (Skal ikke købe nu, men måske engang..)

    SvarSlet
  2. Tusind tak! Ja jeg synes også, han er skøn. :)
    Kan sagtens lave på bestilling. En Robert eller Roberta (se tidligere indlæg) koster 250 kr og fås i valgfri farve og med eller uden fødselsdato/forbogstav.
    Mange hilsner
    Eva

    SvarSlet

Jeg bliver superglad, hvis du skriver en kommentar!