Har også fået kreeret mit første hæklede iphone cover efter at have bakset med den rette størrelse i længere tid. Coveret er til min søde veninde, der (heldigvis) snart vender hjem fra det store udland.
Work in progress |
Det færdige resultat |
Med lille strop til carabinhage.
|
Har jo også kastet mig over hønsestrik. Og tænk så fandt min mor lige de her to totalt kult hønsestrikhæfter. De er bare så fede og virkelig kulturhistoriske. Der er indlæg fra mænd, der har strikket deres første vest, og der er bare patter, der ammer og fælles-striktrøjer (altså trøjer, der bare ligger i kollektivet, og så må alle strikke på dem). Åh, det er sjovt at læse!
Og så et lille billede af mit eget spæde hønsestrikforsøg. Ja, jeg har så lært, at man IKKE må stramme garnet, der følger med, for så riller forsiden. Og jeg har lært, at man SKAL tjekke, om maskerne på rundpinden har drejet sig... Mit er blevet snoet, og derfor er jeg gået lidt død i det, men tænker at forsætte lidt endnu, og så sy et par stikninger, så det kan klippes over og blive en lang bort. Måske på en pude. Det er virkelig sjovt at strikke mønsterstrik, synes jeg. Kan være lidt svært at se på billedet, hvilke mønstre det er. Det første er hjerter, så kommer (meget rillede) nøgler og derefter sommerfugle (de er altså ret så tydelige i virkeligheden). :-)
Mums for et lækkert nyt tørklæde. :-) ELSKER gul!
Dejlig buket fra skøn veninde!
Datterens sættekasse. Jeg har selv spraymalet den blå, og er helt tilfreds med den. Synes, den er så skøn at kigge på.
Hende datteren har helt god sans for små opstillinger. .-)
Fandt disse tre søde kufferter billigt på loppemarked i søndags. Passer rigtig fint ind på sønnens værelse!
Rigtig god dag derude!
Hej Eva. Hvor ER Roberta bare sej! Og sød. Og superflot græsgrønt cover, du har hæklet. Mange hilsner fra Lille Dukke Bruse.
SvarSlet